Vores Produktion

OM PRODUKTIONEN

Hele vores produktion foregår på fabrikker i EU under arbejdsforhold, som vi kan stå inde for. BESSIE COPENHAGEN ønsker at blive opfattet, som leverandører af jeans i høj kvalitet og med god pasform, som er produceret på en bæredygtig måde. Dette muliggøres ved at have produktionsenhed i EU, og ved at benytte metervarer af høj kvalitet.

Vi kvalitetstjekker vores produktion løbende og vi har fuld kontrol over alle processer i fremstillingen af vores jeans, lige fra stof, lynlåse og knapper, til skæring, syning, vask og pakning. Alle vores jeans er håndlavet og alle accessoires er nøje udvalgt til de forskellige designs, så hvert par jeans får sit eget præg.

Alle metervarer kontrolleres og testes inden opstart, for at sikre at størrelsen, længden og farven passer til det ønskede. Derudover gennemgås og kontrolleres de færdige jeans af vores samarbejdspartnere, inden afgang, alt dette sikrer ensartethed i fremstillingen, samt et højt kvalitetsniveau.