• da
    • no

ET SMUKT STED – ITALIEN

Fabrikken er placeret i den centrale del af Italien, i den region, der hedder Marche. Denne region er en af de største inden for produktion af tøj og sko.
Regionen Marche strækker sig over 9694 km2 hen over den centrale bjergkæde Appenninerne mellem Emilia-Romagna i nord, og Toscana og Umbrien i vest, samt Lazio og Abruzzo i syd. Hele den østlige grænse formes af kysten ved Adriaterhavet. Størstedelen af regionen Marche er præget af bakker og bjerge.

Før 1970’erne var Marche hovedsagligt en landbrugsregion, hvor produktion af varer kom fra små håndværksvirksomheder. Siden 1970’erne er regionens økonomi radikalt ændret, idet mange af de små virksomheder, især i sko- og tøjproduktionen, voksede og blev til store virksomheder, nogle af dem er endda blevet til verdenskendte brands. Udviklingen førte til, at de forskellige provinser i Marche specialiserede sig i produktion af forskellige typer varer.

Marche er turistmæssigt set stadig en forholdsvis ukendt region, men har meget at byde på rent historisk og kulturelt, samt en meget smuk kyst med skønne sandstrande.

Vi er stolte over at producere vores varer i et så smukt og stilbevidst land. Et land, som har en meget gammel og stærk kultur, samt et vidunderligt køkken.